@barbarakristoffersen

Barbara Kristoffersens pastelunivers er på rekordtid blowet up på Instagram. Her fortæller hun om tidens næste hype og de kicks, hun altid vender tilbage til.

files/barbar2.jpg files/barbara.jpg

Hvilken model gjorde, at du begyndte at samle?

» Det må helt klar være Air Jordan 1 High “Obsidian”. Air Jordan 1 er min absolutte yndlings model. Det er klart den sneaker, jeg har flest af i min rotation, og som jeg bare bliver ved og ved med at have lyst til at købe - lige nu har jeg 13 par af den.

Silhuetten er vanvittigt pæn og jeg elsker alle de forskellige farvekombinationer, de kan fås i. Blå er min yndlingsfarve, så de nye Air Jordan 1 High “University Blue” ligger også højt på listen. De løfter ethvert outfit. «

Hvor stor er din collection blevet?

» Jeg tror i alt jeg har over 40 par sneakers. Efter Air Jordan 1 High er det helt klart Air Force 1, jeg har flest af. Både i de nyere og pastelfarvede colorways og selvfølgelig i den helt sorte og den helt hvide version.

I den klassiske all white er Air Force 1 den mest alsidige sneaker på markedet - kun efterfulgt af Air Jordan 1 High “Dark Mocha.” De fungerer til næsten alle outfits og farver. «

» Jeg tror vi kommer til at se Dunks og Air Force 1s i Insta-venlige pastelfarver «

— Barbara Kristoffersen

files/barbara5.jpg

Hvad bliver det næste store sneakerhype?

» Jeg tror helt klart, at Air Jordan 1s forbliver ultra populære i lang tid endnu. Air Jordan 4’eren synes jeg, at folk sover lidt på, selvom mange farvekombinationer er blevet nærmest umulige at opdrive.

Nike Dunks har virkelig også lavet comeback - og jeg tror vi kommer til at se meget mere til dem og Air Force 1s. Særligt i Insta-venlige pastelfarver. «

Hvordan styler du dine billeder på Instagram?

» En flot gade med en lille solnedgang i baggrunden er alt, jeg behøver. Over vinteren har jeg været glad for den lidt rå æstetik, man finder i en p-kælder, men gadebilleder kan mest, synes jeg. Her får du det bedste og klareste lys, som er altafgørende for det gode billede.

I mine billeder er det vigtigt for mig at bruge fede accessories og tøj, der komplementerer skoene. Og så giver det altid lidt ekstra at pose på en anden måde end bare at stå helt normalt. «